I forbindelse med opførelsen af en ny skøjtehal på Isbanevej 3 i Gladsaxe, har MDAS udført fagentreprise, omfattende af jord, kloak og beton.

Isbanevej 3

Om projektet

Målet med projektet er at få skabt et nyt attraktivt og moderne skøjtemiljø for Gladsaxe Skøjteløberforening og Gladsaxe Ishockey Klub samt for byens borgere. Desuden er det et mål at opføre en bæredygtig og miljørigtig bygning med lavt energiforbrug og lave driftsomkostninger. Den nye skøjtehal kommer til at præsentere sig flot med en opdelt facade i to forskellige materialer og afrundede hjørner, der mimer de runde hjørner på skøjtebanen. Der bliver plads til 1600 tilskuere, der kan fordele sig på begge sider af banen. Der kommer til at være solceller på taget og udearealer til vandopsamling.
Skøjtehallen får en isbane på 30x60 meter med indbygget ændring til 26x60 meter. Der bliver også lokaler til kiosk, fælles klublokale, fitnessrum til skøjteforeningerne, lounge,
kontor og forskellige personalerum, depoter, rengørings- og toiletfaciliteter og i alt 11 omklædningsrum. Der vil også være ind- og udkig til isbanen udefra, uden at det generer
udøverne.
Facaden består af et bånd i riflet beton, der løber hele vejen rundt i stueetagen – kun punkteret af åbninger af døre og vinduer. Den øvre facade beklædes med to gennemgående bånd af perforerede sinusplader af genbrugsaluminium i en varm, lys metalfarve, der slynger sig hele vejen rundt om bygningen, og danner en fin kontrast til den grå og matte beton. Betonen udføres med profilering af sinusbølger, hvorved facaden opnår en helhed.

Bygherre:

Gladsaxe Kommune

Rådgiver:

WAP Danmark A/S

Entrepriseform:

Totalentreprise

Projektsum:

DKK 21.800.000

Periode:

Juni 2022 – Dec. 2022

Areal i m²:

5.500 m2

Klik på printeren nedenfor, og download PDF og/eller udskriv referencekort