MDAS var som fagentreprenør på jord-, kloak-, beton- og landskabsentreprisen med til at skabe de nye faciliteter i Sundpark Børnehave & Vuggestue.
Sundpark
Om projektet
Den integrerede institution Sundpark skulle udbygges med 4 børnehave-grupper til i alt 88 børn. Projektet omfattede en ny tilbygning på 755 etagem² svarende til ca. 400 m² støbt fundament samt en ombygning af den eksisterende bygning på 90 m². Derudover blev en ny liggehal på 32 m² etableret samt ombygning og tilbygning af skure. Den daværende legeplads blev ændret og udvidet med en helt ny legeplads ved den kommende tilbygning.
Den nye tilbygning er i 2 etager og er bygget sammen med den eksisterende 1-etagesbygning, så der opnås bedst mulig sammenhæng. Tilbygningen rummer nye grupperum, der kan opdeles i et større rum samt et stillerum på i alt 45 m² med dertilhørende puslerum og depotrum iht. BUF’s funktionspro- gram. Derudover blev der etableret tørrerum, rengørings- og vaskerum, lederkontor, 2 samtalerum og personalerum samt personaletoilet. Tilbygningen fik også et opvarmet udetoilet; kun med adgang udefra.
Det daværende køkken blev ombygget og udvidet til et helt nyt produktions-køkken på 74 m². Der etableredes et pædagogisk køkken med en åbning og arbejdsbord mellem køkken og eksisterende fællesrum. Det daværende vindfang blev ombygget til tørrerum.
Daginstitutionen var i brug under projektets udførelse. Derfor blev arbejdet indledt med landsskabsentreprisen og kvalitetsløftet af legepladsen, således at denne kunne benyttes, mens byggeriet blev færdiggjort.
Sundpark Børnehave & Vuggestue er MDAS andet projekt for Juul & Nielsen inden for 12 mdr.
BYGGEFAKTA
Bygherre:
Københavns Kommune
Rådgiver:
Rubow Arkitekter A/S
Entrepriseform:
Hovedentreprise
Projektsum:
DKK 4.000.000
Periode:
September 2016 – december 2017
Areal i m²:
4.200 m²
Klik på printeren nedenfor, og download PDF og/eller udskriv referencekort