For ASON A/S udførte MDAS fagentreprisen på jord-, kloak- og betonarbejdet, da to eksisterende børnehuse skulle sammenlægges, udbygges og ombygges til ét sammenhængende børnehus.

Børnehuset

Om projektet

Børnehuset Sommerfuglen og Larven er beliggende som en del af Søndergaard Park. Den oprindelige bebyggelse er opført i 1949/50, og den er af flere omgange præmieret for at være et vellykket eksempel på 50’ernes almennyttige byggeri. Den nye bebyggelse er placeret harmonisk i forhold til eksisterende byggeri, og det har gjort det muligt at sammenlægge to børnehuse med henholdsvis 5 og 3 grupper til ét sammenhængende børnehus med 8 børnegrupper.
Sommerfuglen og Larven fik med den nye tilbygning fælles indgang med nye og ombyggede garderober og nye fælles medarbejderområder. I det eksisterende byggeri blev der udvidet med barnevognsrum, nyt puslerum, personaletoiletter samt tilpasninger til fællesrum. Desuden blev det madproducerende køkken gjort større. De eksisterende udearealer blev tilpasset de nye forhold med nyt adgangsareal.
I forbindelse med tilbygningen forestod MDAS's anlægsstruktørene opgravningen med håndtering af den eksisterende jord og udgravning til fundering i 2-3 meters dybde. Herefter støbte bygningsstruktørene fundamentet, hvorefter anlægsstruktørene etablerede sandpude og opbyggede det nye kloaksystem. Betonarbejdet afsluttedes så mureren kunne påbegynde opmuringen af bygningen.
Institutionerne var i drift under hele udførelsen, hvilket betød, at der blev taget særlige sikkerhedsforanstaltninger i forhold til børn, forældre og personale.

Bygherre:

Gladsaxe Kommune

Rådgiver:

Bascon A/S

Entrepriseform:

Hovedentreprise

Projektsum:

DKK 800.000

Periode:

Juni 2016 – oktober 2016

Areal i m²:

4.845 m2

Klik på printeren nedenfor, og download PDF og/eller udskriv referencekort